Læs mere her

Med innovative løsninger skaber unge iværksætterspirer som jer grobund for at løse verdens allerstørste udfordringer, og unge startups spiller en vigtig rolle for, at vi når verdensmålene i 2030. Derfor har vi i Fonden for Entreprenørskab besluttet, at alle ansøgere i ansøgningen skal tage stilling til, om I arbejder med bæredygtighed i en eller anden form.  

Det betyder dog ikke, at man skal arbejde med bæredygtighed eller verdensmålene for at modtage et Mikrolegat. Men overvej alligevel, hvilken betydning det kan have for jer, hvis I ikke gør.  

Hvorfor beskæftige os med bæredygtighed?  

• I 2015 vedtog verdens stats- og regeringsledere 17 ambitiøse verdensmål på vegne af FN, som giver retningen for, hvordan vi frem mod 2030 sikrer en udvikling, der socialt, økonomisk og miljømæssigt hænger bæredygtigt sammen. Og fra og med 2024 skal alle store virksomheder rapportere om deres arbejder med den bæredygtige omstilling herunder i deres værdikæde. I og med at afrapportering af hele værdikæden er i fokus hos de store virksomheder, betyder det, at også små og mellemstore virksomheder må forvente at blive mødt med krav om mere afrapportering til brug for andres virksomheders rapportering om deres værdikæde, selv om de ikke er omfattet af direktivet  
• Det er desuden blevet et must, at virksomheder, der vil tiltrække investorer, har en veludviklet ESG-strategi. Både lokalt og globalt er en ESG-strategi og det at foretage due dilligence på ESG ikke længere nice to have men i mange tilfælde et afgørende element i at have en sund forretning på den lange bane.

Stil jer selv følgende tre spørgsmål (kilde: Dansk Erhverv):

1. Hvad ville der ske, hvis din virksomhed ikke var her?  

• Det skal fremgå tydeligt ,hvorfor jeres team laver det, I gør, hvilken forskel vil jeres idé/startup gøre, og hvad ville der ske, hvis I ikke eksisterede? Når I besvarer følgende, skulle svaret gerne være mere end, at I skaber vækst og arbejdspladser - for det gør alle virksomheder 
• Tænk over, hvilke reelle samfundsmæssige problemer jeres idé/startup løser. Vis derefter jeres kunder handlemuligheder, så de kan være med til at bidrage positivt til eller mindske deres negative påvirkning på verden. Her handler det altså ikke om, hvilke gode formål I støtter, hvis de køber jeres produkt eller service men om at finde frem til formålet med jeres forretning
• Hvis I vil arbejde med bæredygtighed i jeres virksomhed, så fokusér på at kunne dokumentere og forklare, at jeres produkt eller serviceydelse er en del af løsningen – og ikke problemet
  

2. Er jeres virksomhed attraktiv for den kommende generation af medarbejdere?

• 20% af verdens befolkning er mellem 13-25 år, dette udgør den største ungdomsgeneration i menneskehedens historie. Denne gruppe viser nogle klare præferencer, når det kommer til deres fremtidige arbejdsgiver
• Diversitet og mangfoldighed har f.eks. en stor betydning for denne generation og dem, der efterfølger dem. Både kvindelige og mandlige millennials ser på andelen af kvinder i ledelsen i en virksomhed, ser på muligheder for en familievenlig arbejdsplads og ser på fleksibilitet, når de skal vælge deres nye arbejdsgiver
• Startups kan have svært ved at matche store virksomheder, når det kommer til løn og personalegoder, men de kan sagtens konkurrere på parametre som mening og rummelighed. Og dét bør I udnytte 
• Når jeres startup har fundet frem til formålet med jeres eksistens, bør næste skridt være at kommunikere det til de kommende og eksisterende medarbejdere 
  
  

3. Har I overvejet verdensmålene i jeres produktudvikling?

• Udnyttelsen af verdensmålene i udviklingsfasen kan være med til at sikre et udefra-og-ind perspektiv på jeres idé/startup, jeres produkter og tjenester og sikring, at verdensmålene er en del af løsningen – og at vækstpotentialet derfor også er til stede i fremtiden. 
• Mange virksomheder benytter tilbud fra andre virksomheder om at facilitere deres udvikling af nye produkter, tjenester og forretningsmodeller med udgangspunkt i de 17 verdensmål
• De fleste forløb er baseret på en identifikation af idéer, hvor den bedste kombination af verdensmålspotentiale og forretningspotentiale udvælges, konceptudvikles, og til sidst udvikles der prototyper og konkrete forretningsplaner. De gode forretningsidéer skal man altså have i forvejen, og markedsanalysen og business casen er stadig uundværlige analysemetoder. 

SDG

SDG betyder “Sustainable Development Goals” og er den engelske betegnelse for FN’s verdensmål. 
Verdensmålene består af 17 mål, der beskriver, hvordan vi skal sikre social og økonomisk retfærdighed og en bæredygtig fremtid. Ikke nok med at der er 17 mål, så er der yderligere 169 delmål og 232 indikatorer. 
Læs mere her

ESG 

ESG står for ’Environmental, Social og Governance’ og dækker over væsentlig information om en virksomhed indenfor miljø og klima, virksomhedens sociale/samfundsmæssige påvirkning og den generelle styring af virksomheden (governance). ESG-data er de ikke-finansielle data, som investorer og analytikere i stigende grad efterspørger, når de skal vurdere et selskabs evne til værdiskabelse og langsigtede vækstmuligheder. 
Læs mere her

Net Zero

Net Zero betyder at reducere udledningen af drivhusgasser til så tæt på nul som muligt. 

CSR 

CSR er forkortelsen for ’Corporate Social Responsibility’. Begrebet dækker over virksomheders samfundsmæssige ansvar. CSR-initiativer er aktiviteter, som har til formål at skabe værdi for samfundet og virksomhedens interessenter. Initiativerne kan omhandle virksomhedens arbejde med medarbejdernes vilkår, sociale vilkår, økonomiske udfordringer, klima eller miljø. 
Læs mere her

Cirkulær økonomi 

Cirkulær økonomi er en økonomisk forretningsmodel baseret på bæredygtighed. I cirkulær økonomi befinder produkter og materialerne sig i et kontinuerligt kredsløb. Dette betyder, at produkter enten kan benyttes flere gange, eller at dens materialer kan anvendes i nye produkter. 
Læs mere her

Økologisk fodaftryk 

Økologisk fodaftryk er et udtryk for menneskets forbrug af naturressourcerne. Det økologiske fodaftryk kan udregnes for et produkt eller et samfund. 

Greenwashing 

Greenwashing kaldes også ’miljøpåstande’. Greenwashing er, når markedsføringen bruger flotte ord til at få produktet/servicen/virksomheden til at fremstå mere grøn eller bæredygtig, end den egentlig er, for at yde deres salg.